Forældre er de mest betydningsfulde i et barns liv, hvorfor forældrenes perspektiv på barnet har betydning i vores professionelle daglige pædagogiske arbejde.
Vi som faglige og professionelle er ansvarlige for at skabe gode relationer til alle forældre, uden at give slip på det professionelle ansvar.
Alle forældre er forskellige og det er derfor vores ansvar at rammesætte et differentieret forældresamarbejde baseret på traditioner, muligheder, ønsker og den enkelte families behov.
Samarbejdet indebærer, at vi samarbejder om barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring, samt at bidrage til at barnet får en god og tryg opvækst.
Det er vigtigt løbende at forventningsafstemme og have en åben dialog, for at fremme og vedligeholde et solidt samarbejde.
Forældresamarbejdet og hermed forældreinddragelsen sker via forældremøder, opstarts -og trivselssamtaler, dialogmøder, arrangementer og den daglige kontakt. Samarbejdet skal tillige ske omkring børns læring, hvor I som forældre holder jer orienteret, tager et medansvar og bakker op om det arbejde, der foregår i forhold til barnets og børnegruppens trivsel og læring.