Vuggestue
I vuggestuen er der madordning, det betyder der serveres mad 3 gange dagligt.
Vores kostfaglige eneansvarlig har egenproduktion og laver formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad efter Fødevarestyrelsens anbefalinger om kost til 0-2 årige: Se Fødevarestyrelsens officielle kostråd
Formiddagsmad består oftest af brød og frugt.
Frokost består af varme retter med undtagelse af en ugentlig dag, ofte fredag, hvor der serveres rugbrød.
Eftermiddagsmad består oftest af brød og frugt.
Der er tilbud om morgenmad til de børn, der kommer tidligt og ikke har spist morgenmad hjemmefra. Tilbuddet er mellem kl. 6.30–7.30.
For børn mellem 6 og 10 måneder tilbydes en halv deciliter modermælkserstatning. Børn mellem 10 og 12 måneder tilbydes vand til alle måltider, og børn over 1 år tilbydes ca. 1 deciliter mælk om dagen suppleret med vand.
Læs Fødevarestyrelsens vejledning: "Mad til små – fra mælk til familiens mad"
Børnehaven
I børnehaven er der madpakker hjemmefra til frokost og frugtordning formiddag og eftermiddag, og børnene skal derfor medbringe frokostmadkasse og drikkedunk.
Børnehaveafdelingen er tilmeldt forældrebetalt frugtordning, der dækker formiddags- og eftermiddagsmad. Forældrebetalingen er 69 kr. pr. måned, denne ordning er besluttet af forældrerådet.
Formiddagsmad og eftermiddagsmad består oftest af brød og frugt.
Der er tilbud om morgenmad (havregryn) til de børn, der kommer tidligt og ikke har spist morgenmad hjemmefra. Tilbuddet er mellem kl. 6.30–7.30.
Fælles fokus i begge afdelinger
Måltidet handler om samvær, fællesskab og kultur. Vi sidder derfor på faste pladser og har en tydelig og genkendelig struktur ved måltidet. Vi har fokus på, at det skal være en rolig stund, hvor børnene har tid til at spise og øve sig i det læringsmiljø, måltidet er.